8 og 9 Maj 2012- Gilbjerg kører derudaf!

8. Maj:

Vejret klokken 0500: SØ, 5 m/s, 4/8, 2 grd, 50km

Folk: APR, MKP, PEP, ABK, TA, SKR m.fl.

Dagen startede ud køligt, men der var sydøstenvind, så humøret var alligevel højt! Der gik dog lidt lang tid før fuglene begyndte at røre på sig. Da de endelig gjorde var der nogle Skovpibere og Gule vipstjerter. Men jeg fik ikke stress, så når kvantiteten ikke ville slå igennem måtte kvaliteten tage over. Det gjorde den. Først kom et Hvidvinget Korsnæb og senere op af dagen kom forårets første HORTULAN!!! Det var fedt, selvom vi kun hørte den.

Kort tid efter kom JAE tilbage efter en kort tur i krattene. Han havde ikke set Hortulanen, men heldigvis fandt han endnu en, kort tid før han kørte. Denne kom voldsom flot! Lige over obsposten og kaldte tydeligt af en Hortulan at være. FEDT!

Efter den anden Hortulan var fløjet videre begyndte rovfugletrækket. Der var dominans af falke, men der kom også en Hvepsevåge og 2 Fiskeørne. Fedt! Udover var der også mange Mursejlere. Klokken 1742, hvor der ikke var mange tilbage, kom endnu en Sub-art til Gilbjerg i form af en 2k Steppehøg. Den var fed! Den kom langs hegnet som plejede at lukke de køer inde, som plejer at græsse heroppe. Jeg var så heldig at få et fint billed af den.

Klokken 2000 var jeg hjemme igen hvor den stod på Gilbjerggryde. Usandsynligt godt. Lige efter gik jeg i seng.

9 Maj:

Folk: SKR, TA, PEP, CVA og mig.

Vejret klokken 0500:SØ, 5 m/s, 7/8, 10 grd, 20km.

Allerede fra morgenstuden kunne jeg mærke, at vejret var mega giftigt. Det var lunt og det havde lige stoppet med at regne, da jeg var på vej ud til obsen. 3 Græshoppesangere bød mig velkommen. Det var ankomst for dem.

Kort tid efter kom TA, som med det samme fandt endnu en Hortulan. Så var dagen reddet for mit vedkommende, men det skulle blive meget vildere op af dagen! Morgenobsen forløb forholdsvis stille og roligt, men da den var færdig tog det for alvor fart!

Først kom en RØDRYGGET SVALE utroligt godt over Gilbjergstien. FED OPLEVELSE! Den fulgte kysten. Da jeg fik min kikkert på den, var det tydeligt at den her ikke var en af de almindelige svaler, og da den kom tæt var sagen klar. Både oversiden og undergump blev set rigtigt godt. Jeg fik nogle få fotos af den.

Efter den tog Hvepsevågerne til, og da vi gik hjem fordi vinden var i vest, havde vi set omkring 80! Der var også en Lærkefalk, 4 Mosehornugler og 3 Fiskeørne. PEP fandt også 2 Vendehalse, som jeg denne gang så rigtigt flot!

Lidt over 12 var jeg ved at gå kold så jeg smuttede hurtigt ind til byen. Det var en dum idé, for i det tidsrum kommer der 4 SORTE GLENTER (3 i flok!!!) OG EN STEPPEHØG!! Jeg når steppen, men glenterne misser jeg. Men det gør ikke så meget for den rødrygget har reddet min dag 🙂 Derudover var der 3 Havesangere, 1 Gulbug og flere Broget Fluesnapper.

For at fejre denne fuldstændig fantastiske dag består menuen af Tortillas i aften. Det bliver stort 🙂

I morgen lover de sydenvind og varme. Det er også brugbart!

(APR)

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s