Fredag d. 23 Marts 2012-10 kilo Bogfinker

Vejr klokken 0600: V, 1 m/s, 8/8, 10 grd, 2km.

Folk: CAF og mig+1.

I dag startede med overskyet vejr, så jeg troede ikke, at der ville ske det helt store. Jeg var derude igen lidt i 6. På det tidspunkt var der ikke så mange fugle i luften, men der kom en lille smule Bogfinkerne, som endda trak øst, dejligt.

Da solen stod op, væltede det hele. Bogfinkerne trak for fulde drøn derud af, men der var også Grønsiskener, nogle Bjergvipstjerter og også en pæn mængde Misteldrosler. Jeg havde travlt! Dette virvar af fugle varede i ca. 2,5 time, så da det endelig tog lidt af, var jeg lettet, da jeg nu kunne nyde min madpakke. Uden mad og drikke dur helten ikke 😉 Da dagen var omme havde der været over 10000 bogfinker trækkende mod øst!

Udover de store tal var der også lidt kryderi til at gøre dagen lige det bedre bl.a. 5 Hvidvinget Korsnæb (hvis man tæller de ubestemte korsnæb, som nok var Hvidvinget, kan man komme op på 8!) og 6 hjejler. Hjejlerne var de første i år.

I morgen lørdag lover de svag sydlig vind, som går over i SV, og så over til NV. Der kommer ikke regn, og det vil heller ikke være alt for overskyet, så det kan godt blive en god dag i morgen.

(APR)

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s