15. september 2011 – Stormfugle på Nordkysten!

Vejr: V 10 m/s, sigt 20+ km

Folk: AJL, BJO, ARo, SKR, SLi, AH, HK, EGA, MBB + 7

En god vestenvind har i dag bragt pænt med havfugle til Sjællands nordkyst – jeg tænkte jeg lige ville samle lidt op på det. Det er så hyggeligt. Så sker der også lidt herinde, selvom det ikke er forår. Havde godt set på vejrudsigterne, at det kunne blive fornuftigt ved Gilleleje, men jeg skulle ind på DTU, så ingen havobs til mig.

Allerede ved 8-tiden tikkede den første Sodfarvede Skråpe ind på dofcall, og en Sabinemåge ved Rørvig/Hundested vidnede om, at det havde været rart at kunne stå ved kysten hele dagen. Ved 14-tiden kontaktede jeg BJO, der var pp, for at høre hvad der skete, og han kunne berette om 5 Sodfarvede Skråper, 20+ Mallemukker, 8 Alm. og 4 Storkjover, samt indtræk af Dværg- og Vandrefalk.. ØV, at man ikke havde tid. Han mente dog også, trækket sagtens kunne fortsætte til kl 18-19 stykker – så mon ikke jeg havde en chance for en enkelt eftermiddagsskråpe?

Sandelig så. Jeg mødte op ved Børstrup Hage kl. 16.10, hvor AJL og HK stadig stod. En Storkjove lå allerede og rodede ude foran Kullen, og sås rigtig fint, mens den første Mallemuk trak forbi. God start 🙂

Efter blot et kvarter, fik jeg øje på to skråper i horisonten, der kørte op og ned i buer uden overhovedet at slå med vingerne. AJL bekræftede straks, at det var to fine Sodfarvede Skråper. De gik sjovt nok mod øst. Men fedt nok. Den følgende lille time kom der alkefugle, ryler, 1k Dværgmåger, Rødlommer, flere Mallemukker og en indtrækkende Hvepsevåge – det var alt sammen rigtig fint. Men kl 17.10 skete der noget! Midt i en sætning, skreg AJL pludselig “Der kommer en Almindelig Skråpe vildt tæt på!!” Ganske rigtigt – fuglen kom forholdsvis roligt trækkende, meget lavt over vandet. Og afstanden var næsten mikroskopisk + lyset var perfekt. Den var højst 150 meter ude. AJL sagde, at han aldrig havde set noget lignende. Jeg fik tid til både at nyde den i skop og tage dokubilleder af den. Alt, alt for fed obs, skønt at få en del af kagen også 🙂 Kl 18 gik jeg derfra som den sidste.

I øvrigt havde der også været en Stor Stormsvale ved 15-tiden. Alt i alt en god dag på Nordkysten – hermed en sammenfatning af de vigtigste tal:

Sodfarvet Skråpe 7, Almindelig Skråpe 1, Stor Stormsvale 1, Mallemuk 55, Rødstrubet Lom 32, Almindelig Kjove 8, Storkjove 10 (!), Dværgmåge 5, Tejst 1, Hvepsevåge 1, Dværgfalk 1, Vandrefalk 1.

MBB

Almindelig Skråpe, Børstrup Hage. Awesome. MBB

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s