Opsamling på Foråret 2011

I dag 14. juni har Arne Volf og jeg pakket de sidste rester af stationen sammen og kørt mine ting hjem. Således er sæsonen officielt slut. Jeg gik lige en tur på Gilbjergstien, hvor der sad 3-4 Gulbuge. Det bliver de sidste rasttal.

Som jeg før har nævnt, synes jeg det har været et fantastisk forår med en flot diversitet og visse arter kom i rigtig pæne antal, bl.a. Lærkefalk, Misteldrossel, Gulirisk, Hedehøg, Hedelærke og Bramgås.

Et par udvalgte store dagstotaler:

13/3: 143 Hedelærker
23/3: 1576 Musvitter + 1285 Blåmejser
10/5: 25.000 Bramgæs

Og 5 dage med tocifret antal Lærkefalke. Flest 8. maj med 26 stk. (Herudover 15, 12, 10, 10).

Til gengæld floppede Fiskeørn, Blå Kærhøg, Lapværling og Vendehals fælt. Ikke en eneste Vendehals blev fundet på Gilbjerg, dog fandt Stig Nielsen én i sin have. Blå Kærhøg sneg sig akkurat op på fremragende 25 fugle, mens Fiskeørnetotalen blev udsat for vestenvind i stort set hele kulminationsperioden, så det var ikke prangende. Men sådan er det jo nogen gange, man kan ikke få alt:)

Og jeg skal ikke klage!

For sjældenhederne – eller rettere subsjældenhederne, som det jo er på Gilbjerg, havde en super sæson. Her bør nævnes (Hesbjerg 20/4 medregnet) Sølvhejre 2, Sort Stork 1-2, Dværggås 6Sort Glente 3Hedehøg 6Steppehøg 2, Aftenfalk 3, Rovterne 2, Biæder 2, BlåhalsSortstrubet Bynkefugl, Rødtoppet Fuglekonge 2Hvidhalset Fluesnapper, Pirol 3, Hortulan 6. Desuden op til 9-10 Gulirisker, men her vides ikke om der er gengangere af mulige lokale fugle.

Slutteligt må jeg sige, at observatørlivet foregik under rigtig gode vilkår. Der var styr på kost, logi, varme og internet (sådan da), og Fuglestationsgruppen – altså Morten og Arne – var meget venlige og imødekommende, uanset hvad, så det var jo fantastisk. Socialt har det også været enormt hyggeligt, især på østenvindsdage og i weekenderne, sjovt nok. Der kommer mange geniale folk på dette sted!

9 ud af 10 Stjerner til dette forår! Det trækker ned, at jeg missede Biæderne.

Tak for denne gang!

MBB

Advertisements

One response to “Opsamling på Foråret 2011

  1. Perfekt!
    Godt gået Mathias, storartet indsats. Du kommer forhåbentligt igen på Gilbjerg.

    Hilsen
    Morten og Arne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s