Mandag d. 9. maj 2011

Vejr kl. 5.00: SØ 2 m/s, 1/8, 6 gr, 20 km

Folk: MBB, MKP, KMO, TM, TA, SKR, PJP, BP, TJ + 25

Jamen, jamen, jamen! Østenvindsfesten fortsætter og tonsvis af rovfugle bliver blæst op til Sjællands nordkyst. I dag har vi således haft 43 falke og pænt med kærhøge og våger – heraf bemærkelsesværdigt 99 Hvepsevåger indtil 18.30, selvom vi kun skriver 9. maj.

Men morgenobsen startede stille og roligt med småfugletræk, der tiltog op ad formiddagen. Ved 7-tiden smuttede jeg hjem for at hente mit SD-kort, som jeg havde glemt i computeren. I de 7 minutter jeg var væk, kom en Rovterne trækkende tæt forbi klinten. Som sagt sjældent på Gilbjerg. Meget retfærdigt..

Herefter fulgte både Sortterne og 2 Dværgterner. Da vi også havde de tre almindelige arter, blev det til 6 ternearter på Gilbjerg i løbet af 2 gode timer. Usædvanligt! 10 Dværgmåger rastede også på havet, inden de trak videre mod øst. Mega godt, men der er et stykke op til Preben Bergs tal.

JaHC var ude og mærke i dag, og jeg var heldig at få lov at gå med – og mærke et par fugle. Der blev mærket 30-40 fugle hele morgenen, mest Løvsangere. Jan genfangede en Løvsanger, han mærkede her på Gilbjerg sidste år. Det var meget heldigt.

Løvsanger og Gærdesanger. MBB

Rovfuglene rykkede hele dagen, og der blev fundet én næsten konstant. En Hedehøg blev opdaget af TM midt på dagen, det er så den anden han producerer herfra i år! Ikke mange fik set fuglen, til gengæld blev dagens anden Hedehøg, der kom efter kl 5, set fint af de tilbageværende observatører, selvom den var en silhuet-Hedehøg. Fedt! Dagens obs er dog 2 hunner af Aftenfalke, der kom trækkende langs hegnet midt i The Golden Hour. KMO fik fotograferet den ene fugl:

Aftenfalk hun. KMO

Aftenfalk hun. KMO

Det var SÅ fedt at få denne art, som er ny lifer for mig! Den har jeg godt nok håbet meget på 🙂 Men også fedt med det gode falkeryk, der prægede dagen. Der kom dog ikke så mange Lærkefalke som forventet. Dagens rovfugletal ses nedenfor.

Hvepsevåge 99, Rød Glente 1, Rørhøg 13, Hedehøg 2, Spurvehøg 131, Musvåge ?, Fjeldvåge 22, Tårnfalk 19, Dværgfalk 9, Lærkefalk 10, Aftenfalk 2, Vandrefalk 2.

Tak for endnu en fantastisk majdag på Gilbjerg!

MBB

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s