Lørdag d. 30. april 2011

Vejr kl. 5.30: Ø 2 m/s, 0/8, 6 gr, 35 km

Folk: MBB, SNi, JaHC, CL, JLi, TBR, LN, ABK, PEP, LuSt, PJP, MHP, LP + 8

Så blev det weekend, og selvfølgelig var der mange folk på Gilbjerg i østenvinden. Vejret var rart, og der var en del fugle at tælle de første par timer. Pibere prægede billedet, mest Skovpiber (650). Få Rørspurve, Gule vipper og Grønsiskener hvirvlede forbi i mængden. En superfed Mosehornugle røg over Stenen kl 6.38, det er kun den 3. i foråret. Se den trække ud her.

Trækket døde naturligvis efter et par timer, formiddagen bød dog på lidt svaler, Tårnfalke, Bramgæs, 3 Sortstrubede Lommer og en mega fed adult Lærkefalk, der trak lige forbi Stenen på klods hold. Jeg fik den først i søgeren, da den var på vej væk, men man kan da se hvad det er:

Lærkefalk lige ud for Stenen 🙂

Gilbjerg Fuglestation følger med i “Havesanger-skandalen 2011” fra sidelinjen og er godt underholdt. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af den diskussion – forhåbentlig noget bred oplysning. Havesangeren er ikke ankommet til Gilbjerg endnu, men her er alligevel næsten ingen rastfugle – Vendehalsen er heller ikke ankommet; der er i hvert fald ikke fundet nogen heroppe endnu 😦

Jeg har ikke opdateret de sidste 3 dage dels pga. sygdom, dels fordi det var relativt lidt at skrive om. Der har været lidt ædelfalke og nogle Storspover. That’s it. I anledningen af 1. maj i morgen, synes jeg det er på sin plads med nogle ordentligt opdaterede totaler. Så dem bringer på et eller andet tidspunkt inden for de næste par dage.

MBB

Skriv en kommentar