Onsdag d. 30. marts 2011

Vejr kl. 6.30: V 2m/s, 3/8, 2 gr, 35 km

Folk: MBB, KBN, Munk, OSø, Sven Erik

Flot dag, vejrmæssigt. Hesselø og Kullen strålede i den fremragende sigt, havet var blikstille, og Ederfuglene spejlede sig heri. Der kom da også lidt fugle, nemlig forårsankomst af Rørhøg, Gransanger, Sjagger og Vindrossel (2). På havet rastede en del Topskaller, Sortænder, en Grålap samt en Sortstrubet Lom i fuld sommerdragt, der lå og fouragerede tæt ved kysten. Smuk fugl!

Tre trækkende lommer blev noteret, alle sorte, hvilket var fedt, da der kun har været Rødlommer i hele marts måned. For første gang i år sås et decideret træk af Sortænder – 801 V. I en af flokkene fandt vi i en fin Lomvie.

Munken kom forbi, for at få Bjergvipstjert og Hedelærke på årslisten. Han kom for sent til dagens eneste Bjergvip, men han fik dog sin Hedelærke. I alt 2 passerede Stenen i dag.

Ellers 1-2 Store Tornskader og 23 Hvide Vipstjerter.

I morgen kommer østenvinden, lad os håbe regnen bliver afblæst.

MBB

Sortstrubet Lom ad. i sommerdragt. Den var smuk og skarp i virkeligheden😉

Ankomst af Rørhøg.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s